Om Da Vinci Parken

I det attraktive område mellem Gug og Sdr. Tranders ligger Aalborgs nye og velfungerende bydel, Da Vinci Parken. Midt i naturen og tæt på byen indfries beboernes behov for både fællesskab og privatliv.
 

Hvorfor 'Da Vinci'?

Det italienske renæssancemenneske og geni Leonardo Da Vinci har meget passende lagt navn til Da Vinci Parken. Med tegningen af den vitruvianske mand påviste Da Vinci, at menneskets proportioner udspringer af ”det guddommelige forhold”, tallet phi, som går igen i naturens smukkeste skabninger. En målestok som arkitekterne også har taget i anvendelse, dengang Da Vinci Parken var på tegnebrættet. Visionen bag Da Vinci Parken har været at skabe en bydel, hvor beboernes behov for både fællesskab og privatliv kan indfries.

Arkitekterne fra Vilhelm Lauritzen har slået stregerne til femte og sidste område af Da Vinci Parken. Sammen med de lokale KS Arkitekter og kollegaerne fra schmidt hammer lassen architects, som har tegnet de øvrige områder, har de skabt Da Vinci Parkens smukke rammer. Ved udformningen af Da Vinci Parken har arkitekterne fokuseret på at skabe et harmonisk, funktionelt og varieret byggeri med grønne områder og fællesarealer lige uden for døren, der giver plads til at nyde tilværelsen og udsigten.

 

Boligtyper og materialer

Der er rift om boligerne i Da Vinci Parken. De skønne karré­ bebyggelser i to og tre plan med private havestykker, altaner og elevator har vist sig attraktive for både børnefamilier, unge og ældre. Den brede sammensætning af befolkningen har gjort Da Vinci Parken til et velfungerende samfund, hvor mennesker mødes og hvor det positive naboskab hurtigt har vokset sig til.

I Da Vinci Parken går god arkitektur og kvalitetsmaterialer hånd i hånd. Både hvad angår æstetik og kvalitet er der lagt vægt på, at boligerne er præsentable mange år ud i fremtiden. Da Vinci Parken er opført i et enkelt formsprog, hvor de gode og enkle materialevalg tegner bygningens signatur. Boligerne har alle aske-parketgulve og enkle, lyse vægflader. Nærmere info om interiør og eksteriør kan du downloade her på siden. 


Læs mere om vores fælleshus